Et hus af glas

 

drivhus

Med et drivhus i haven, kan du starte dine grønne sysler allerede i det tidlige forår. Også om efteråret forlænges sæsonen betydeligt, når du dyrker planter under glas. Et drivhus giver også mulighed for at dyrke eksotiske og mere varmekrævende planter end du kan på friland.

Drivhuse fås i alle størrelser, men har du begrænset plads i haven, kan et lille vægdrivhus på få kvadratmeter sagtens være til stor glæde, og indeholde både tomater, salat og krydderurter.

Dine ønsker og ambitioner er afgørende for, hvor meget plads du behøver, samt plads at plante på. Et bord giver god arbejdshøjde og et par hylder giver mulighed for lidt opbevaring af urtepotter og andre redskaber. Har du ønske om at kunne sidde i ly for regnen og nyde en kop kaffe og se ud på haven, skal der også afsættes plads til det.

Placeringen af drivhuset er vigtig, for at planterne får lys nok. Det valgte sted skal være solrigt en stor del af dagen. Placeres det mod syd og får sol hele dagen, kan det være nødvendigt at kalke glasset hvidt, så ikke planterne bliver svedet af.

Du kan enten vælge at lægge fliser på hele gulvet og plante i kasser og krukker, eller du kan nøjes med at lave en flisesti i midten, evt. med en høj kant, og plante direkte i jorden.

Du kan starte tidligt med at så persille, purløg, radisser og salat,  samt hærde små forspirede planter før de plantes ud i haven. I takt med at temperaturen stiger, kan du gå i gang med at plante forspirede tomater, peberfrugter og agurker og alt det andet du har lyst til at dyrke. Eksotiske planter som citrustræer, kiwi og fersken er også drivhusegnede, ligesom basilikum og koriander.

Et alternativ til ruder i glas er polycarbonat. Det er væsentligt dyrere, men fordelen er, at det har en isolerende effekt, hvilket giver en mere jævn temperatur i drivhuset. Det giver bedre vækstbetingelser for planterne, og er ikke så sårbart for vildfarende fodbolde, nedfaldne grene og stenslag fra plæneklipperen. Til gengæld er polycarbonat mat og ikke gennemsigtigt som glas. Hvis du vil have mulighed for at nyde synet af haven indefra drivhuset, så er glas løsningen.

Vil du være på den sikre side og undgå at planterne mangler vand, kan et vandingssystem med drypvanding etableres. Så kan du drage på ferie med god samvittighed, uden at miste hele din botaniske beholdning. Rigtig god plantelyst!

plantekasse

Rosen – havens dronning

Rose New Dawn

Vi har alle vore favoritter, men jeg må indrømme, at jeg har tabt mit hjerte til roserne. Deres vidunderlige duft og smukke blomster, overskygger fuldstændig risikoen for at blive revet til blods, når man kommer for tæt på. Beskæring og gødning er to vigtige processer, for at opnå flotte og sunde roser.

Tidspunktet for beskæring er der mange meninger om. Det lunefulde forårsvejr med risiko for nattefrost spiller en stor rolle. Rosen begynder at skyde, når du klipper i den, og beskærer du for tidligt, risikerer de nye skud af blive svedet af frosten. Men når rosens blade så småt begynder at røre på sig i april, er tiden inde til at gå i gang.

Formålet med beskæringen er at forme rosen, så den bliver velforgrenet, harmonisk og åben i væksten. Med en ren skarp beskæresaks, klippes der et skrånende snit, 6 mm over en udadvendt knop. Det giver en åben vækst, og mulighed for at regnen kan løbe af snitfladen. Alle døde og syge grene fjernes. Marven skal være lys og sund efter snittet. Brun marv er tegn på svamp, og en sådan gren skal skæres ned til den er sund, evt. fjernes helt.

Tre typer beskæring
Hvor kraftigt rosen skal beskæres afhænger af typen. Man skelner mellem hård, moderat og let beskæring. Buket- og storblomstrede roser har godt af en hård beskæring. Ned til 10-20 cm over jorden. Derved starter rosen i princippet forfra med ny sund vækst.

Engelske roser er buskroser, der bliver 1-1,5 meter høje og ca. 1 meter brede. De beskæres moderat, da for kraftig reduktion af planten, vil gå ud over blomstringen. Kraftige grene giver de flotteste roser. På gamle planter, kan de ældste grene fjernes ved basis, det forynger busken. Sunde grene reduceres ned til halv længde. De yderste grene klippes af så der er 3-5 knopper tilbage på grenen. De midterste grene skal være længst på det færdige resultat.

Slyng- eller klatreroser kan nøjes med let beskæring. På grene, der er blevet for lange, skæres 1⁄3 af. Planten kan udtyndes, hvis den er blevet for tæt og vildtvoksende. Ligesom på æbletræer, giver vandrette grene flest blomster. Derfor er det en god idé at trække nogle grene lidt ud til siderne og binde dem fast til det den vokser op af.  Brug noget blød snor eller bast, så barken ikke får gnaveskader.

Gødning skal der til
Roser er sultne planter og kræver gødning oftere end havens andre planter. Planten får bedst gavn af gødningen, når den gives af flere omgange i løbet af sommeren. Den første gang kan gives umiddelbart før væksten går i gang. Rosengødning baseret på organisk gødning skåner miljøet fremfor brugen af kunstgødning. Se på pakningen, hvilken dosis der anbefales. Gødningen drysses rundt om planten, på et areal så stort som den udvoksede rose ca. fylder. Vand grundigt bagefter, hvis vejrudsigten ikke varsler regn. Gentag processen i maj, juni og sidste omgang i juli måned. Roser har også gavn af kompost forår og efterår. God fornøjelse!

Rose, beskæring